Saturday, October 04, 2008

Michael Maze og co. slog Ungarn


De danske bordtennisherrer gjorde kvinderne kunsten efter, da de også vandt deres første kamp ved EM i bordtennis for hold i Sankt Petersborg.

Modstanderen var Ungarn, der blev besejret med 3-1 af Michael Maze, Finn Tugwell og Kasper Sternberg.

Selvom Maze godt nok tabte sit første sæt til Janos Jakab, vandt han de tre næste og dermed sin første kamp. Finn Tugwell slog også sin modstander, Ferenc Pazsy, med 3-1, og så var det op til Kasper Sternberg, der kunne lukke dysten, hvis han slog Daniel Zwickl. Det lykkedes dog ikke for Sternberg, der måtte se sig slået med 3-0.
Det var derfor op til Michael Maze at få den samlede sejr hjem, og han gentog, hvad Finn Tugwell tidligere på dagen havde gjort ved også at slå Ferenc Pazsy. Danmark vandt dermed kampen med 3-1.

Danmark-Ungarn 3-1

Michael Maze-Janos Jakab, 3-1 (5-11, 11-4, 11-7, 11-4)
Finn Tugwell-Ferenc Pazsy, 3-1 (11-8, 3-11, 11-9, 11-5)
Kasper Sternberg-Daniel Zwickl, 0-3 (6-11, 7-11, 8-11)
Michael Maze-Ferenc Pazsy, 3-0 (11-4, 11-8, 11-5).

***

0 Comments:

Post a Comment

<< Home