Mikkel Kessler er parat til at bokse mod Mads Larsen
BOKSNING: Danmarks største boksenavn, Mikkel Kessler, der for nyligt tabte sine VM-titler til Joe Calzaghe, er parat til at møde landsmanden Mads Larsen, der er i stald hos tyske Team Sauerland.
Fra tysk side har Team Sauerland allerede meldt ud, at man gerne ser kampen mellem de to danskere, og i et interview med TV3+ giver Mikkel Kessler udtryk for, at også han er interesseret i, at den kamp bliver til noget.
»Jeg er frisk«
»Mads Larsen er en dygtig bokser, jeg har bokset med ham i mange år. Han er på vej op ad ranglisten, og jeg synes, han har gjort det rigtig godt. Jeg er selvfølgelig frisk på at møde ham, hvis tyskerne gerne vil have mig ned og bokse en stor kamp«, siger Mikkel Kessler.
Hvis Team Sauerland siger, »nu har vi fighten arrangeret i Flensborg mod Mads Larsen«, så er det interessant for Mikkel Kessler?
»Ja, selvfølgelig«, siger Mikkel Kessler.
***

0 Comments:
Post a Comment
<< Home