Tuesday, October 16, 2007

Michael Maze klar til revanche

BORDTENNIS: Michael Maze vandt den afgørende gruppekamp mod Werner Schlager fra Østrig med 4-2 og er nu i semifinalen ved Super Cup i den russiske by Kazan, hvor der er 50.000 dollars til vinderen.

Tidligere på dagen tabte Danmarks bedste bordtennisspiller til tyskeren Timo Boll, men slog siden Igor Rubtsov fra Rusland, og med sejren over Schlager er Maze en af de to mand, der går videre fra gruppen.

Møder Samsonov
Danskeren kan nu gøre klar til en revanche mod hviderusseren Vladimir Samsonov, der slog Maze i deres seneste indbyrdes semifinale - det var ved EM.

Uanset udfaldet af den kamp er Maze sikker på at skulle spille endnu en kamp torsdag, inden det går videre mod Pro Tour-turneringen i Sankt Petersborg senere på ugen.

Og han er også sikker på at hente vigtige point til den verdensrangliste, der i sidste ende afgør, om han skal med til OL i Beijing.

I den anden semifinale ved Super Cup - der er en turnering for Europas otte bedste spillere - mødes Timo Boll og russeren Aleksej Smirnov.

***

0 Comments:

Post a Comment

<< Home